Få vores nyheder på mail

Sony præsenterer nye produkter og et samlet underholdnings-koncept på CES 2019

Pressemeddelelse   •   Jan 08, 2019 02:15 CET

Pressekonferencen kan streames her: https://livestream.com/Sony/CES

Kenichiro Yoshida, Præsident og CEO for Sony Corporation, fortalte til Sonys pressekonference d. 7. januar, at Sony, som kreativ underholdningsvirksomhed, samarbejder med skabere af musik, film, tv-shows og spil, for at engagere milliarder af øjne og ører rundt omkring i verden. ”Vi vil vise hvordan Sonys teknologi hjælper med at skabe fantastisk indhold på tværs af underholdningsindustrier. I vil også få at se, hvordan vores produkter forbinder skabere og forbrugere ved at give dem fornøjelsen af førsteklasses indhold

Yoshida introducerede også “Communities of Interest” – interessefællesskaber hvor folk kan dele deres værdier og erfaringer indenfor fælles områder såsom underholdningsindhold og produkter som PlayStation® og α™-digitalkameraer med udskiftelige objektiver. Yoshida udtalte afslutningsvis at ”med vores teknologi, leverer Sony den bedste underholdningsoplevelse til fans og fylder verden med følelser”.

Efterfølgende trådte formanden for Motion Pictures Group, Sony Pictures Entertainment (SPE), Tom Rothman, på scenen sammen med formanden for Sony Pictures Animation, (SPE) Kristine Belson. Sammen fortalte de om, at der, udover enestående teknologier, er det stærke underholdningsindhold, som er yderst nødvendigt for at indfri Sonys vision. De beskrev yderligere, hvordan Sonys teknologi og produkter forvandler skabernes visioner til virkelighed.

CEO for Sony Music Entertainment, Rob Stringer, trådte også på scenen og fortalte om “Lost In Music”-kampagnen som et eksempel på, hvordan Sony kombinerer musik med den seneste teknologi. Han forklarede ydermere, hvordan Sony vil levere en helt ny musikoplevelse til fans med 360 Reality Audio.


Produktlanceringer

BRAVIA MASTER-serien 

Sony udvider MASTER-serien med ZG9 8K HDR Full Array LED-tv og AG9 4K HDR OLED-tv.

MASTER-serien omfatter eksklusive tv’er fra Sony med den allerbedste billedkvalitet, der er i stand til på troværdig vis at genskabe netop det visuelle udtryk, som instruktøren har tiltænkt. Begge modeller kommer med den nyeste generation af billedprocessoren X1™ Ultimate, der sikrer præcise detaljer og kontraster.

Læs mere her.


Soundbars og Blu-ray™-afspiller

Få biografoplevelsen helt ind i din stue med UBP-X800M2 4K Ultra HD blu-ray™-afspiller og den nye HT-X8500- eller HT-S350-soundbar.

Den nye HT-X8500 Dolby Atmos®/DTS:X®-soundbar kommer med stor lyd og indbygget subwoofer, mens den nye HT-S350-soundbar har kraftfuld surroundlyd og rig bas.

UBP-X800M2 4K Ultra HD Blu-ray™-afspilleren sikrer den ultimative 4K-billedkvalitet og stor lyd.

Læs mere her.


High Power-lydsystemer

Sony har annonceret fem nye High Power-lydsystemer: MHC-V82D, MHC-V72D, MHC-V42D, MHC-V02 samt den nye udendørshøjttaler GTK-PG10.

Den nye serie af High Power-lydsystemer kan sætte gang i enhver fest med 360-graders lyd og den nye Jet Bass Booster-funktion.

Læs mere her


Trådløs glashøjttaler

Sony lancerer en ny trådløs glashøjttaler, LSPX-S2, der leverer krystalklar lyd, og samtidig passer perfekt ind i enhver indretningsstil. Den minimalistiske og elegante trådløse højttaler udnytter sit design til at skabe fremragende lydkvalitet.

Læs mere her


EXTRA BASS™-højttalerserien

Sony udvider EXTRA BASS™-højttalerserien med tilføjelsen af de transportable højttalere: SRS-XB12, SRS-XB22 og SRS-XB32 og den nye GTK-XB72 High Power-højttaler.

De nye højttalere forstærker ethvert beat og booster din fest med EXTRA BASS™. Derudover gør det kompakte, transportable design det muligt at holde festen kørende – hvor som helst.

Læs mere her


Pladespiller

Med den nye PS-LX310BT-pladespiller kan vinyllyd nu opleves helt trådløst fra enhver højttaler, soundbar eller hovedtelefoner med BLUETOOTH®. Pladespilleren er bygget i høj kvalitet for en afbalanceret og stabil lyd og kommer i et elegant design, som passer ind i ethvert hjem.

Læs mere her


Produkter og prototyper der fremvises til CES 2019

Sony-standen består af flere zoner såsom “Visual Entertainment”, “Music Entertainment”, “α” og “PlayStation”, hvor hver zone er centreret omkring konceptet for dets respektive interessefællesskab. De introducerer Sonys indsats og produkter, der forbinder skabere og brugere gennem den nyeste hardware og teknologi, og leverer den ultimative underholdningsoplevelse til kunderne.

Der er sat en scene op midt på Sony-standen, hvor talkshow-sessioner og videovisninger, som afholdes flere gange om dagen, vil fremhæve de kunstneriske hensigter fra forskellige indholdsskabere (inklusiv Grammy Award-vindende lydingeniører og professionelle fotografer). Disse shows vil gennemgå emner såsom eksempler på skabernes indhold, som blev skabt med Sonys nyeste produkter.

Følg linket for mere information om Sony-standen og show-skemaet: https://www.sony.net/brand/event/ces2019


Visual Entertainment

Denne udstilling er i år centreret omkring BRAVIA® MASTER-seriens nyheder og præsenterer Sonys høje billed- og lydkvalitetsteknologi, som trofast leverer skabernes kunstneriske hensigter direkte til brugerne.

BRAVIA MASTER-seriens ZG9 (98”/85”), Sonys første 8K LCD TV, har den nyeste billedprocessor X1™ Ultimate, der gør 8K X-Reality™ PRO i stand til at opskalere ethvert indhold til tæt på 8K-opløsning. Derudover kommer tv’et med Sonys nyudviklede, unikke Backlight Master Drive-teknologi, et nyudviklet LED-modul og en kontrolalgoritme, der er optimeret til 8K.

Kombinationen af disse teknologier bringer 8Ks høje opløsning og kontrastfyldte billedkvalitet til live på en fantastisk måde. Derudover vil Acoustic Multi-Audio™, med de fire højttalere placeret over og under skærmen, få dig til at tro, at lyden kommer direkte fra skærmen, så der opnås en lydkvalitet, der passer til det altomsluttende billede fra en 8K-skærm.

De nye 4K OLED BRAVIA MASTER tv’er i AG9-serien (77”/65”/55”) er ca. halv så tykke [1] som de tidligere modeller, når de er vægmonteret, og passer perfekt til ethvert rum. Udover billedprocessoren X1TM Ultimate, kommer de med den unikke Pixel Contrast Booster™-panelstyringsteknologi, som trofast gengiver alt fra de dybeste sorte til de lyseste lyse farver. Sammen med Acoustic Surface™ Audio+, der producerer lyd direkte fra skærmen, så lyd og billede harmonerer for en sammenhængende surroundlyd-oplevelse, og TV Center Speaker Mode [2], er tv’erne kompatible [3] med Dolby Atmos® - det nyeste lydformat.

MASTER-seriens tv’er introducerer også Netflix Calibrated Mode, som blev skabt af Sonys ingeniører, der samarbejder med indholdsskaberne for at kunne formidle den kreative vision og hensigt bag det nyeste Netflix-indhold og film.


Music Entertainment

For at støtte samarbejdet mellem artister og Sonys teknologi, introducerer Sony nu 360 Reality Audio – en ny musikoplevelse, der giver lytteren en altomsluttende lydoplevelse via tredimensionel lyd, som strømmer til fra alle retninger.

360 Reality Audio er muliggjort via den såkaldte Object-based Spatial Audio Technology, som gør det muligt for musikskabere at danne en 360 graders musikalsk oplevelse ved tilrettelægning af distance, vinkler og andre positionelle informationer til lydkilderne såsom vokaler, omkvæd og instrumenter. Dette danner en rig og altomsluttende musikoplevelse, som får dig til at føle, at du står til en livekoncert. Kompatibelt indhold bliver produceret [4] i samarbejde med de store musikselskaber og vil blive tilgængeligt gennem forskellige musiktjenester [5].

På standen fremvises et multispeaker-system bestående af 13 højttalere og en demonstration [6] med MDR-Z7M2-hovedtelefonerne. En prototype på en trådløs højttaler, som leverer en 360 Reality Audio oplevelse, vil også blive vist.

På standen vil der også blive vist vores førsteklasses Hi-Res-lydprodukter fra Signature Series, som udnytter Sonys høje lydkvalitetsteknologi, der er udviklet igennem mange år, samt sidste efterårs WH-1000XM3-hovedtelefoner som har brancheførende støjreduktion.


α

Sony vil i år fremvise både α9- og α7-seriens spejlløse full frame-kameraer for at respondere på den kunstneriske hensigt fra fotografer og filmskabere. Kameraerne muliggør nye udtryksformer og en række specialdesignede objektiver - heriblandt G Master™ - som vil blive vist sammen med professionelle fotografier.

Ved hjælp af blot en enkelt mount (E-mount) dækkes en række stilbillede- og videokameraer, og Sony udvider også sine produktlinjer, som kan få indflydelse på det store spekter af special-designede objektiver. På standen vil der blive mulighed for at se det spejlløse α-kamera, XDCAM™ memory camcorder og CineAlta VENICE-produktlinjen.

Ydermere vil Sony sigte mod at videreudvikle de spejlløse kameraers fem fundamentale features: objektiv, billedkvalitet, hastighed, batteritid, kompakthed & letvægt.

På standen vil der være forskellige demonstrationsområder, hvor de besøgende kan opleve alle fem features og samtidig få en unik oplevelse, som kun er mulig gennem α, og som inkluderer de features, der understøtter professionelle fotografer - såsom høj hastighed, høj opløsning, høj performance AF og Eye AF.

Besøgende kan desuden fotografere og filme optrædener i et særligt studie under ledelse af Sony-medarbejdere.


PlayStation

Sonys største interessefællesskab er PlayStation. Dette fællesskab fortsætter med at bygge på styrken fra PlayStation®4 (PS4™) og PlayStationTM Network. På området kan de besøgende spille PS4 og virtual reality (VR) på PlayStation®VR,

Udover det ovennævnte vil der på standen også blive vist en konceptuel video af fremtidig selvkørende biler, som er opnået ved hjælp af Sonys sensorer, såvel som underholdningsrobotten “Aibo”.

[1] Afstanden fra fronten af skærmen og ind til væggen sammenlignet med A9F serien, når de monteres med et kompatibelt vægophæng.

[2] Skal kombineres med et eksisterende hjemmebiografsystem.

[3] Kræver netværksopdatering.

[4] Sony planlægger at lancere et format, som er optimeret til distributionen af musik. På baggrund af samarbejdet med Fraunhofer IIS vil formatet stemme overens med den internationale lydstandard MPEG-H 3D Audio optimeret for musikstreaming gennem samarbejdet med of Fraunhofer IIS, en del af Europas største organisationer for anvendt research.

[5] Planlagt til at blive udbudt via fire forskellige musiktjenester: Deezer, nugs.net, Qobuz, og TIDAL.

[6] Den første demonstration analyserer hver individuelle lytters høre-karakteristika for at skabe en altomsluttende, optimeret lydoplevelse