Gå til indhold
Sony løfter sløret for to nye 4K-hjemmebiografprojektorer med avanceret behandling og HDR-forbedring

Pressemeddelelse -

Sony løfter sløret for to nye 4K-hjemmebiografprojektorer med avanceret behandling og HDR-forbedring

VPL-VW890ES og VPL-VW290ES sikrer en medrivende seeroplevelse med den kraftfulde X1-processor, der er specialudviklet til projektorer

Sony har i dag annonceret to nye 4K-hjemmebiografprojektorer (4096x2160), som drives af den kraftfulde billedprocessor "X1™ for projector", der benytter samme teknologi som BRAVIA tv-serien fra Sony. Processoren kombinerer innovative teknologier for en præcis billedanalyse, hvilket muliggør unikke funktioner såsom Dynamic HDR Enhancer og Reality Creation. Lasermodellen, VPL-VW890ES, med 2.200 lm og det førsteklasses All-Range Crisp Focus (ARC-F)-objektiv, samt lampemodellen, VPL-VW290ES, med 1.500 lm giver begge fordybende seeroplevelser, der gengiver indhold, der er tro mod skaberens hensigt, med virkelighedstro detaljer, tekstur og kontrast samt integratorer og CI-kanaler (Custom Installation).

"Uanset om vores kunder ser film eller spiller spil, ønsker de i stigende grad at nyde medrivende underholdning i deres eget hjem. Vores oprindelige 4K SXRD-projektorer har været markedsførende i forhold til at levere disse oplevelser i næsten 10 år, og vi er glade for at kunne præsentere to nye, kraftfulde tilføjelser til vores stærke sortiment af hjemmebiografprojektorer for vores kunder," fortæller Christopher Mullins, der er Home Cinema Product Manager hos Sony Professional Displays & Solutions. "Med tilgængeligheden af de to nye modeller viser vi vores fortsatte fokus på at udvikle løsninger, der giver en dynamisk seeroplevelse på en stor skærm og bringer dermed storslået underholdning ind i hjemmet."

Funktioner for VPL-VW890ES og VPL-VW290ES

  • Dynamic HDR Enhancer: Takket være processorkraften i den nye "X1™ for projector" udføres der en mere detaljeret analyse, mens kapaciteten til HDR-forbedring er blevet endnu stærkere sammenlignet med de tidligere modeller. Den forbedrede HDR-funktion analyserer hver scene for at levere den bedste kontrast ved visning af HDR-indhold, og gør de lyse scener lysere og de mørke scener mørkere. Det dynamiske frekvensområde for kontrast og lysstyrke udvides yderligere ved at benytte laseren og iris*.
  • Sonys unikke Super Resolution-teknologi "Reality Creation": Billedprocessoren "X1™ for projector" analyserer hver scene for at forbedre 4K-indhold med virkelighedstro detaljer og tekstur. Selv indhold, der er optaget i 2K eller Full HD, opskaleres til tæt på 4K.
  • Native 4K SXRD™-panel: Begge modeller tilbyder billeder med 4K-opløsning på 4096x2160 og 8,8 millioner pixels for et utroligt virkelighedstro billede. Med dybe, farvemættede sorte nuancer samt jævne biograflignende billeder og bevægelser kan projektorerne gengive levende farver med flere nuancer og teksturer end et standardprojektorsystem.

Særlige funktioner for VPL-VW890ES

  • Billedkvalitet fra kant til kant: VPL-VW890ES benytter et ARC-F-objektiv, som leverer perfekt billedkvalitet i hele billedet. Objektivet har en stor blænde og er designet udelukkende med glas til sine 18 elementer, herunder seks ELD-elementer (Extra Low Dispersion). Dette sikrer optimal farvejustering for de røde, grønne og blå primærfarver, selv i de yderste kanter af billedet, hvilket giver et klart og levende billede, uanset hvor på billeder du kigger.

De nye modeller VPL-VW890ES og VPL-VW290ES erstatter henholdsvis VPL-VW870ESog VPL-VW270ES. Ligesom forgængerne kommer de to nye projektorer med en funktion til reduktion af inputforsinkelse, som forbedrer skærmens reaktionshastighed markant for at sikre, at f.eks. gamere får den bedst mulige oplevelse med en imponerende detaljeret billedkvalitet.

Priser og tilgængelighed

  • VPL-VW890ES bliver tilgængelig i løbet af foråret. Find mere information om produktet her.
  • VPL-VW290ES bliver tilgængelig i løbet af foråret og kommer både hvid og sort. Find mere information om produktet her.

   

*Gælder kun for VPL-VW890ES-lasermodellen

Om Sony Professional Displays & Solutions

Sony Professional Displays & Solutions er en del af Sony Corporation og har til formål at hjælpe kunderne med at realisere deres vision til fulde ved at frigøre billedernes utrolige kraft. Med en vindende kombination af innovativ teknologi og mange års ekspertise danner Sony partnerskab med mange virksomheder af alle størrelser og uddannelsesinstitutioner for at levere revolutionerende kundeløsninger. Sony har en portefølje af viden, produkter og servicetilbud, som bygger på mere end 40 års erfaring og et pålideligt netværk af etablerede teknologipartnere. Porteføljen leverer ægte værdi til virksomheder og oplyser, uddanner og inspirerer kunderne. Du kan finde flere oplysninger på: http://pro.sony.eu

Emner


Sony Corporation is responsible for the Electronics Products & Solutions (EP&S) business in the Sony Group. With the vision of "continuing to deliver Kando and Anshin to people and society across the world through the pursuit of technology and new challenges," Sony will create products and services in areas such as home entertainment & sound, imaging, and mobile communications. For more information, visit: http://www.sony.net/

Pressekontakt

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Signe Ann Klietsch

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver for Sony - Discus Communications +45 31 12 30 42

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609

Relateret materiale