Gå til indhold
Sony lancerer Xperia 10 III: En elegant, kraftfuld og vandafvisende 5G-smartphone

Pressemeddelelse -

Sony lancerer Xperia 10 III: En elegant, kraftfuld og vandafvisende 5G-smartphone

Sony har i dag lanceret den nyeste tilføjelse til Xperia 10-serien: Xperia 10 III. Den nye model er den første i serien med 5G-netværk og tilbyder desuden en lang række funktioner til underholdning samt en udvidet batterilevetid [1]. Xperia 10 III er en stilfuld, kompakt, let og vandafvisende telefon i mellemklassen, der er designet med fokus på ydeevne og hastighed.

  • Den første model i Xperia 10-serien med 5G-netværk med Qualcomm® Snapdragon™ 690 5G Mobile Platform
  • 4500mAh batteri, der giver 25 % større kapacitet end Xperia 10 II – som holder ydeevnen i op til tre år [2]
  • Forbedret elegant og let design med IP65/IP68-klassificering, der sikrer, at telefonen er både vandafvisende og støvsikret, samt Corning® Gorilla® Glass 6
  • Kamera med tre objektiver, der giver forbedrede resultater i svagt lys og gør det nemmere at fange motiver i bevægelse - kommer også med funktioner som registrerer dyr i Auto-tilstand [3]
  • 6” FHD+ OLED-skærm i 21:9-format med indbygget HDR-understøttelse
  • DSEE Ultimate, der understøtter lyd i høj opløsning og forbedrer lytteoplevelsen – både med hovedtelefoner eller trådløst via 3,5mm jackstik
  • Kommer i tre stilfulde farver

Enestående ydelse med 5G

Xperia 10 III giver brugerne alt, man har brug for, lige ved hånden - også når man er på farten. Telefonen har et kraftfuldt batteri med forlænget levetid samt 5G-hastighed, der gør det nemt at streame alle steder fra – uanset om du hører musik i høj opløsning gennem hovedtelefoner, ved hjælp af DSEE Ultimate, eller ser din yndlingsfilm på den krystalklare FHD + OLED-skærm. Qualcomm® Snapdragon™ 690 5G Mobile Platform sikrer desuden, at du nemt kan køre både apps, film, spil og meget mere, og takket være Smart connectivity, benytter Xperia 10 III Xperias deep learning-teknologi, der gennem Sonys Neural-netværksbiblioteker analyserer Wi-Fi-signaler, for at kunne forudsige fremtidige forbindelsesproblemer.

Xperia 10 III vurderer kvaliteten af det tilgængelige Wi-Fi allerede inden, den opretter forbindelse, så den ikke forsøger at oprette forbindelse til et netværk, der ikke virker. Forudser Xperia 10 III et problem med forbindelseskvaliteten, benytter den i stedet mobildata.

Skabt til udholdenhed

Xperia 10 III kommer med et batteri på 4500mAh, hvilket giver 25 % større kapacitet end den forrige model. Takket være Xperia ’Adaptive Charging’ kan brugeren nu altid stole på, at batteriet holder – selv efter tre års brug. Xperia Adaptive Charging-funktionen overvåger telefonen, mens den oplader, for at sikre, at batteriet ikke overanstrenges og dermed holder i længere tid.

Robust og praktisk

Selvom Xperia 10 III har en skærm på hele 6”, måler telefonen kun 68 mm i bredden, hvilket gør, at Xperia 10 III føles som skræddersyet til hånden. Den er let, nem at håndtere og vejer blot 169 g.

Xperia 10 III kommer med en IP65/68-klassifikation, og er ekstremt holdbar takket være Corning® Gorilla® Glass, hvis robuste ydre gør, at telefonen kan modstå de daglige skader og er modstandsdygtig mod ridser og skrammer. Hermed er Xperia 10 III en trofast ledsager til dem, der altid har deres telefon på sig.

Medrivende skærmoplevelse

Xperia 10 III trækker på Sonys tv-ekspertise. Med sin 6” OLED-skærm med HDR-understøttelse i 21:9-format leverer telefonen en fordybende filmoplevelse. OLED-skærmen kommer med TRILUMINOS™-skærmteknologi til mobiler, som også findes i BRAVIA®-tv’erne, og kommer med videooptimering, der gør, at skærmen leverer utroligt rige, naturlige farver og dybere sort. Skærmen kan samtidig vise HDR-indhold, som har et bredere, dynamisk farvespektrum end standardvideoformater, hvilket forbedrer både kontrast og farve. Det resulterer i, at de lyse dele i billedet bliver lysere, og at farvepaletten udvides med endnu klarere blå, grønne og røde nuancer – og alt derimellem.

Nye kreative kameramuligheder

Det tredobbelte objektivkamera kommer med ultravidvinkel-, vidvinkel- og teleobjektiv, hvilket giver brugerne mulighed for at tage et stort udvalg af billeder – lige fra ekspansive landskaber til ekspressive portrætter. Ultravidvinkelobjektivet på 16mm gør det f.eks. muligt at fange vidtstrakte dramatiske landskaber, mens det alsidige 27mm-objektiv er ideelt til en række forskellige optagesituationer eller motiver med svagt lys, hvor teleobjektivet på 54mm giver brugerne mulighed for at komme helt tæt på deres motiver, hvilket er ideelt til portrætter.

Auto-tilstanden på den nye Xperia 10 III kan nu også registrere dyr [4], og identificerer dermed om motivet er en hund eller en kat. Derefter justeres lukkehastigheden og ISO for at opnå billeder med mindre sløring.

Det forbedrede F1.8-objektiv og den forbedrede billedbehandlingsalgoritme giver brugerne mulighed for at tage billeder i svagt lys med mindre sløring – både ved nat- og autotilstand. Filmer du i skarp sol eller ved baggrundsbelyste forhold, hjælper ’Auto HDR’ med at forhindre mørklægning i de skyggefyldte områder af optagelsen eller hvidbelysning i de lysere dele. Det er med til at sikre, at f.eks. ansigter og udtryk er mere synlige.

Xperia 10 III giver mulighed for serieoptagelser med 10fps, hvilket sikrer, at du aldrig misser et motiv i bevægelse. Desuden fungerer den automatiske eksponering på alle billederne.

Xperia 10 III kommer ligeledes med 4K-videooptagelse samt SteadyShot™, der sikrer jævne videoer uden rystelser.

Enestående lydkvalitet – med eller uden ledninger

Xperia 10 III tilbyder høj lydkvalitet som kan nydes gennem hovedtelefoner – enten trådløst eller via 3,5mm jackstik. Udover understøttelsen af lyd i høj opløsning kommer Xperia 10 III også med DSEE Ultimate[5], der bruger AI til at forbedre lydfrekvensen og det dynamiske område i realtid, hvilket løfter ethvert nummer tættere på lyd i høj opløsning.

Skabt til multitasking

Sonys unikke multivindue-brugerflade er blevet yderligere forbedret på Xperia 10 III, og tilbyder nu en ny pop up-vinduesfunktion, der gør det nemt for brugerne at multitaske mellem opgaver. På den måde kan man altid hurtigt håndtere en opgave – som at svare på en besked – og derefter komme tilbage til det, man oprindeligt var i gang med.

Nem indholdsoverførsel fra den gamle telefon

Xperia Transfer 2-appen giver brugerne mulighed for nemt at overføre det indhold, man vil have med fra sin gamle Android- eller iOS-smartphones til den nye Xperia 10 III. Alt fra billeder, videoer, musik, kontakter, kalender, opkaldshistorik og beskeder kan overføres – nemt, hurtigt og sikkert.

Tilbehør

Xperia 10 III bliver tilgængelig med et nyt og forbedret antibakterielt cover. Coveret er designet til at være holdbart, og har samtidig et indbygget stativ, der understøtter en horisontal position for en behagelig seeroplevelse. Coveret er overtrukket med antibakterielt materiale, der har en beskyttelsesrate på op til 99,9 % [6], hvilket forhindrer cellevækst og samtidig opretholder renhed.

Pris og tilgængelighed

Xperia 10 III vil blive tilgængelig med Android™ 11 i farverne sort, blå og hvid. Pris og tilgængelighed vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. 

   

---

[1] Sammenlignet med Xperia 10 II.

[2] Testet af Sony Corporation – baseret på brug ved hjælp af samme type batteri og USB-opladning. Batteriets levetid varierer af brugssituationen.

[3] Auto-tilstand med dyredetektion fungerer kun på hunde eller katte - ikke ved andre dyr. Funktionens nøjagtighed kan variere efter racekarakteristikker.

[4] Auto-tilstand med dyredetektion fungerer kun på hunde eller katte - ikke ved andre dyr. Funktionens nøjagtighed kan variere efter racekarakteristikker.

[5] Virker når indstillingerne for DSEE Ultimate er slået til. Hovedtelefoner, der er kompatible med lyd i høj opløsning (sælges separat) er nødvendige for at nyde lydkilder med lyd i høj opløsning.

[6] Beskyttelsesraten kan variere ved langtidsbrug.

Emner

Tags


Sony Corporation is responsible for the Electronics Products & Solutions (EP&S) business in the Sony Group. With the vision of "continuing to deliver Kando and Anshin to people and society across the world through the pursuit of technology and new challenges," Sony will create products and services in areas such as home entertainment & sound, imaging, and mobile communications. For more information, visit: http://www.sony.net/

Pressekontakt

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Signe Ann Klietsch

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver for Sony - Discus Communications +45 31 12 30 42

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609

Relateret materiale