Gå til indhold
Sony lancerer Xperia 1 III og Xperia 5 III: Spækket med funktioner til fotografen, gameren, film- og musikelskeren

Pressemeddelelse -

Sony lancerer Xperia 1 III og Xperia 5 III: Spækket med funktioner til fotografen, gameren, film- og musikelskeren

Sony har i dag annonceret to nye tilføjelser til Xperia 1- og Xperia 5-flagsskibsserierne - Xperia 1 III og Xperia 5 III. Modellerne beriger brugeroplevelsen med en overflod af nye funktioner, der henvender sig til både fotografen, musikelskeren, gameren og filmentusiasten.

  • Verdens første smartphone, der kommer med både et variabelt teleobjektiv og Dual PD-sensor [1]
  • Eye AF i realtid til mennesker og dyr, og med den nye funktion Real-Time Tracking [2] samt hurtig, nøjagtig og kontinuerlig autofokus på alle objektiver
  • Kontinuerlig serieoptagelse på op til 20 fps med BIONZ X™, der sikrer større lysfølsomhed og billeder med mindre støj
  • Helt ny AI-teknologi til zoom i høj opløsning
  • Opdateret Photography Pro-funktion – nu udstyret med ’Basic Mode’
  • Verdens første [3] smartphone med en 4K HDR 120Hz refresh rate-skærm [4] fremstillet af Gorilla® Glass Victus™ [5]
  • Full-stage stereohøjttalere med 40 % højere lydstyrke end sin forgænger [6]
  • Nye og forbedrede Game Enhancer-funktioner – inklusiv en ny lydudligner, en optimeret V.C.-mikrofon og en optagefunktion med høj billedhastighed
  • Verdens første smartphone, der gengiver 360 Reality Audio fra højttalerne ­– lyd som kunstneren ønskede, at det skulle høres [7]
  • Tilføjelse af det helt nye 360 Spatial Sound, som optimerer stereomusik til en fordybende lydoplevelse
  • Qualcomm® Snapdragon™ 888 5G mobilplatform
  • Forbedret batterilevetid (4500mAh) med mulighed for at oplade batteriet til 50 % på blot 30 minutter med 30W-opladeren samt ny forlænget batterilevetid på op til tre år [8]

Professionel teknologi kendt fra Alpha™-kameraerne

Både Xperia 1 IIIog Xperia 5 III er udviklet i samarbejde med ingeniørerne bag Alpha-seriens kameraer, der er kendt for deres industriledende AF-teknologi. Begge modeller kommer med hurtig, nøjagtig og kontinuerlig AF på alle objektiver samt med Eye AF i realtid. Xperia 5 III kommer desuden med objektsporingsteknologi, der gør det muligt for alle fotografer at skyde nøjagtige billeder af motiver i bevægelse med et enkelt tryk på skærmen.

Xperia 1 III kommer med en række avancerede funktioner, der er skabt til fotografer, som stræber efter at tage de perfekte billeder. Xperia 1 III opgraderer objektsporing til sporing i realtid, der gør det muligt for brugerne at skyde selv de mest udfordrende motiver i bevægelse med et nøjagtigt fokus. Takket være de AI-baserede algoritmer samt 3D iToF-sensoren, der måler afstand, er det med sporing i realtid-funktionen muligt at registrere og fokusere på et motiv og fortsætte med at spore det, selvom motivet midlertidigt bevæger sig ud af syne [9].

Begge modeller tilbyder derudover kontinuerlig AF, der foretager AF/AE-beregninger 60 gange i sekundet. Det giver mulighed for at tage 20 billeder med serieoptagelse (20fps) med høj præcision, nøjagtigt fokus og optimeret eksponering [10]. Denne ydeevne kan sammenlignes med den, der anvendes i professionelle sportskameraer såsom Alpha 9. Og for første gang er det muligt at lave optagelser i svagt lys med serieoptagelsestilstand, takket være BIONZ X™-processoren, der sikrer større lysfølsomhed og billeder med mindre støj.

Opnå fantastiske resultater med det variable telefotoobjektiv

Xperia 1 III og Xperia 5 III er de første smartphones, der kommer med et variabelt teleobjektiv parret med en Dual PD-sensor, der kan opnå en brændvidde på 105 mm – samtidig med, at de begge har hurtig autofokus, takket være Dual PDAF-sensoren. Når man skifter mellem 70 mm og 105 mm, justeres fokus øjeblikkeligt, så ingen detaljer går tabt.

Fotografer kan desuden udvide deres kreative muligheder yderligere, da telefonerne kommer med hele fire objektiver med brændvidder [11] på henholdsvis 16 mm, 24 mm, 70 mm og 105 mm, så du kan tage de flotteste billeder, uanset om det er af landskaber, portrætter [12] eller dyr. Begge kommer med ZEISS™-optikker, der er kalibreret specifikt til Xperia-smartphones, samt ZEISS™ T*-belægning, der reducerer refleksioner og giver en fantastisk gengivelse og kontrast.

Et væld af nye kreative muligheder

Næste generation af Xperia kommer med den nye AI-superopløsningszoom. Teknologien benytter Sonys AI-behandling til at gendanne billedets detaljer præcist.

Som resten af Xperia-familien kommer Xperia 1 III og Xperia 5 III med Photography Pro. Funktionen er udviklet af professionelle fotografer og indeholder derfor mange af de manuelle indstillinger, der også er tilgængelige i Alpha-seriens kameraer, herunder ISO, lukkehastighed, eksponeringsindikator, RAW-understøttelse samt en dedikeret udløserknap (med inkorporeret efterbehandling på Xperia 1 III). Telefonerne kommer desuden med en ny ’standardtilstand’ i Photography Pro, hvilket giver hurtig adgang til en række brugervenlige fotografifunktioner herunder en berøringsudløserknap, portrætretning, kunstnerisk bokeh-effekt, panorama og meget mere.

Xperia 1 III og Xperia 5 III kommer også med den nyeste Optical SteadyShot™ med FlawlessEye™ [13], der kombinerer billedsensorens øgede læsehastighed med den originale Sony-algoritme til optisk billedstabilisering. Resultatet er ekstremt jævne videooptagelser uden rystelser.

Stor skærm til filmelskeren

Uanset om du er derhjemme eller på farten, er de nye telefoner enhver filmelskers drøm. Xperia 1 III kommer med en 6,5” 4K HDR OLED-skærm i 21:9 CinemaWide™-format med 120Hz refresh rate [14], mens Xperia 5 III kommer med en 6,1” HDR OLED-skærm i 21:9 CinemaWide™-format med 120Hz refresh rate. Begge modeller giver en unik, fordybende oplevelse, der lader seeren fortabe sig i sine yndlingsfilm og tv-serier.

Brugere kan også nyde deres yndlingsunderholdning, som skaberne havde tiltænkt den, med Creator mode. ”Powered by CineAlta” kommer med et kalibreret OLED-billede med nøjagtigt hvidpunkt, som afspejler farvegengivelsen fra de professionelle Sony-teknologier, der benyttes i Hollywood-produktioner. Både Xperia 1 III og Xperia 5 III har en visning svarende til 10-bit (8-bit med 2-bit udjævning), der kan vise et utal af farver uden blanding og som understøtter BT.2020-farvespektrum.

Både Xperia 1 III og Xperia 5 III giver en audiovisuel oplevelse som ingen anden telefon. Ligesom deres forgængere kommer de med X1™-processorer til mobilenheder, der med BRAVIA HDR-remasterteknologi forbedrer alt, hvad brugerne ser. Streamingindhold bliver desuden mere naturtro med forbedrede kontraster, farver og klarhed. Takket være Dolby Atmos®-lyden får brugerne en fordybende, flerdimensionel oplevelse – uanset om det er med hovedtelefoner på, eller om det er fra telefonens indbyggede stereohøjttalere.

Spil for at vinde

Med nye, overlegne opgraderinger til Xperia 1 III og Xperia 5 III kan gamere nu få et kæmpe forspring, når de spiller. Den velkendte skærm i 21:9-format fører dig direkte til centrum af begivenhederne [15] og takket være den nye og forbedrede 120Hz refresh rate-skærm [16], vil selv de hurtigst bevægende objekter være skarpe, hvilket giver et fuldstændigt jævnt gameplay. Tilføjelsen af 240Hz Motion blur reduction [17] betyder, at billedet opdateres hele 240 gange i sekundet for en fantastisk, krystalklar underholdningsoplevelse - helt uden sløring. 240Hz Touch scanning rate sikrer, at handlingen sker nøjagtigt som – og når – du havde tiltænkt det, hvilket giver dig en afgørende fordel i forhold til konkurrenterne.

En anden ny funktion er muligheden for at justere hvidbalancen – hvilket er med til at reducere belastningen på øjnene ved længere mobile spilsessioner. Den nye L-y raiser (low gamma raiser) gør det også nemmere at se modstanderne i mørket. Brugerne kan nemlig justere billeddetaljer i mørke områder og fremhæve fjender uden at overeksponere skærmens lyse områder.

Gamere kan tilslutte deres yndlingsheadset ved et 3,5 mm jackstik og opleve fordelene ved telefonernes nye funktioner med minimal forsinkelse. Den nye Audio equalizer giver brugerne mulighed for at kontrollere, øge og minimere lyde som fodtrin eller skud, så de i stedet kan fokusere på, om modstanderne nærmer sig og reagere forud på det [18]. Til dem, der spiller i hold, giver den nye, optimerede V.C.-mikrofonmulighed for klar kommunikation ved at reducere baggrundsstøj, baseret på brugerens headset-type[19].

De begærlige gamere kan nu genopleve deres vinderøjeblikke i al sin glans med optagelser med høj billedhastighed på op til 120fps [20]. Uanset hvad der spilles, optager og lagrer R.T. record (Rewind time record) automatisk en 30 sekunders video fra spillet. På den måde kan man nemt spole tilbage for at gense de vigtigste øjeblikke og dele dem med venner – eller konkurrenter.

Takket være den indbyggede HS Power Control (Heat Supression power control)forbliver gamingoplevelsen kompromisløs. Ved at oplade telefonens system direkte, frem for at oplade batteriet, reduceres den termiske belastning og overophedning undgås.

Skab film som de professionelle

Med Cinematography Pro (Powered by CineAlta) får du endnu flere muligheder for at skabe engagerende indhold ved hjælp af dramatiske slowmotion-effekter med 4K HDR 120fps slowmotion-filmoptagelse [21], der kan optage og afspille op til 5x slowmotion, når den er indstillet til 24 fps. Du kan også optage i 21:9-format med 24/25/30/60 fps for at styrke det filmiske udtryk. Med otte forskellige farveindstillinger kan du selv bestemme, hvilken stemning du ønsker i dine optagelser ved at benytte forskellige stilarter. Med Sonys intelligente vindfilterteknologi, der benytter en prisvindende lydadskillelsesteknologi, kan du også reducere vindstøjen fuldstændig i dine optagelser, hvilket giver en bedre lydoplevelse.

Både Xperia 1 III og Xperia 5 III kommer med en række nye UI-forbedringer, som er udviklet specielt til filmproducenter. Derfor kan brugerne nu nemt administrere deres arbejdsproces ved at kontrollere, hvor meget ledig hukommelse, der er tilbage, og hvor meget optagetid, der er tilgængelig. Man kan også nemt se, hvilke parametre, der er benyttet på bestemte klip, så man hurtigt kan anvende dem igen til andre projekter. Hvert klip indeholder parameterdetaljerne opløsning, fps, udseende, objektiv, stabilisator, WB, ISO, lukkevinkel/hastighed, fokus og lydniveau. Dertil kommer muligheden for at gennemse og organisere optagelser med afspilninger af klip, så brugerne nemt kan afspille et klip med et enkelt strøg på telefonens skærm.

Oplev lyden, præcis som kunstnerne havde tiltænkt

Begge nye Xperia-modeller er udviklet i samarbejde med Sony Music Entertainment for at sikre en autentisk lytteoplevelse. Udover den unikke hardware-afkodning, kommer de nye modeller med en nyudviklet højttaler, der gør Xperia 1 III og Xperia 5 III til verdens første smartphones, der kan gengive 360 Reality Audio i højttalerne [22]. Hermed kan brugerne fordybe sig i så autentisk lyd, at det føles som at stå til en livekoncert eller i et lydstudie. Desuden får alle nye TIDAL-brugere tre måneders gratis TIDAL Hi-Fi, der inkluderer 360 Reality Audio-oplevelse, ved køb af en Xperia 1 III eller Xperia 5 III.

Hvis den valgte musikkilde er 2-kanals stereo, kommer den nye 360 Spatial Sound til gavn – den optimerer nemlig stereolyd til en fordybende lydoplevelse i realtid. Teknologien virker både med lokale lydfiler og streamingtjenester.

Musik i høj lydkvalitet kan både nydes gennem stereohøjttalerne eller med hovedtelefoner – både trådløst eller med 3,5mm-jackstik. Stereohøjttalerne er placeret foran på telefonen, hvilket gengiver lydfeltet effektivt. Takket være en eksklusiv opdatering leverer Xperia 1 III 40 % mere kraftfuld lyd [23] end sin forgænger [24]. Dette sker med en ny højttalerstruktur, der er designet til både at forbedre lydtrykket og eliminere vibrationer. Lydstyrken gennem lydudgangen (via 3,5mm-jackstik) er ligeledes blevet forbedret med ca. 40 %, mens lydkvaliteten er forbedret med mindre forvrængning ved det maksimale output-niveau.

Udover understøttelsen af lyd i høj opløsning kommer både Xperia 1 III og Xperia 5 III med DSEE Ultimate [25], der forbedrer kvaliteten af digital musik ved hjælp af Sonys AI-teknologi. Dette gælder også ved brug af streamingtjenester. Den forbedrer automatisk lydfrekvensen og det dynamiske område i realtid, hvilket løfter hvert nummer tættere på lyd i høj opløsning.

Al den hastighed, du har brug for

Ved at kombinere 5G og Wi-Fi-forbindelse med den nyeste Qualcomm® Snapdragon™ 888 5G Mobile Platform hæver den næste generations Xperia nu barren for en smartphones ydeevne. Dette er takket være Qualcomm® Kryo™ 680 CPU, der muliggør en 25 % højere ydelse, samt Qualcomm® Adreno™ GPU, der leverer 35 % hurtigere grafisk gengivelse end tidligere modeller.

Smart connectivity benytter Xperias deep learning-teknologi, der, gennem Sonys Neural-netværksbiblioteker, analyserer Wi-Fi-signaler, for at forudsige fremtidige forbindelsesproblemer. Både Xperia 1 III og Xperia 5 III vurderer kvaliteten af det tilgængelige Wi-Fi inden, de opretter forbindelse, så de ikke forsøger at oprette forbindelse til et netværk, der ikke virker. Forudser de et problem med forbindelseskvaliteten, benytter de i stedet mobildata [26].

Begge telefoner kommer med et batteri på 4,500mAh, der sikrer brugeren rigeligt med strøm til at komme igennem dagen. Samtidig kommer de med en række opladningsfunktioner, der hjælper med at forlænge batteriets levetid. Har batteriet brug for et boost kan det oplades op til 50 % på kun 30 minutter med den medfølgende oplader (XZQ-UC1). De nye modeller kommer desuden med Xperia Adaptive Charging, der gør, at batteriets levetid forlænges op til tre år (mod de tidligere modellers to års levetid). Xperia Adaptive Charging overvåger telefonen, når den oplades, hvilket sikrer, at batteriet ikke overanstrenges.

Xperia 1 III tilbyder desuden trådløs opladning samt en batteridelingsfunktion, der giver mulighed for at bruge mobilen som en opladningsstation for andre enheder.

Enkelt design med fokus på funktionalitet

Både Xperia 1 III og Xperia 5 III er designet til at være robuste. Xperia 1 III kombinerer materialer af høj kvalitet med et kækt og særpræget design med en bagside i glas samt metalramme, der giver den en fantastisk form. Samtidig kommer skærmen med Corning® Gorilla® Glass Victus™, som er den stærkeste udgave af Gorilla® Glass, samt forbedringer, der gør den mere modstandsdygtig.

Xperia 5 III er en kompakt model med Corning® Gorilla® Glass 6™ på både for- og bagside, skærm med et elegant spejlglat finish samt en robust metalramme.

Begge modeller kommer i et IP65/IP68 [27]-vandafvisende og støvsikret design.

Begge kommer med muligheden for pop up-vinduesfunktionen, der gør det nemt for brugerne at multitaske mellem opgaver, og når modellerne er parret med Sony-hovedtelefoner [28], kan brugerne let få adgang til Sony | Headphones Connect-appen ved hjælp af den nye Side Sense-menu.

Tilbehør

Begge modeller bliver tilgængelige med et nyt og forbedret antibakterielt cover. Coveret er designet til at være holdbart, og har samtidig et indbygget stativ, der understøtter en horisontal position for en behagelig seeroplevelse. Coveret er overtrukket med antibakterielt materiale, der har en beskyttelsesrate på op til 99,9 % [29], hvilket forhindrer cellevækst og samtidig opretholder renhed.

Begge modeller kommer med en 30W kompakt oplader med USB-C strømforsyning. Opladeren er sikkert designet og beskytter mod overophedning. Derudover er den certificeret med PPS-understøttelse (programmerbar strømforsyning), der reducerer varmeeffekten.

Pris og tilgængelighed

  • Xperia 1 III bliver tilgængelig med Android™ 11 i farverne sort og lilla. Pris og tilgængelig vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Xperia 5 III bliver tilgængelig med Android™ 11 i farverne sort, pink og grøn. Pris og tilgængelig vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. [30]

     

---

[1] Xperia 1 III / Xperia 5 III kommer med brændvidde på 70 mm og 105 mm i det samme periskopkamera parret med en Dual Pixel Diode-sensor. Bekræftet af Strategy Analytics SpecTRAX Service til op mod de offentliggjorte kameraspecifikationer for over 18.500 smartphones. Korrigeret senest den 14. april 2021.

[2] Sporing i realtid er kun tilgængeligt på Xperia 1 III. Motivet kan ikke ses i bestemte miljøer.

[3] Bekræftet af Strategy Analytics SpecTRAX Service til op mod de offentliggjorte skærmspecifikationer for over 18,5000 smartphones. Korrigeret senest den 14. april 2021.

[4] Kun gældende for Xperia 1 III. 120Hz refresh rate er tilgængelig, når slørreduktionsindstillingen er slået til. Refresh rate-skærmen kan variere afhængigt af indhold- og appspecifikationer.

[5] Xperia 1 III kommer med Corning® Gorilla® Glass Victus™ på frontskærmen. Bagskærmen kommer med Corning® Gorilla® Glass 6. Xperia 5 III kommer med Corning® Gorilla® Glass 6 på både front- og bagskærm.

[6] Den 40 % mere kraftfulde højttaler er kun tilgængelig på Xperia 1 III – og er sammenlignet med Xperia 1 II

[7] Denne funktion er på nuværende tidspunkt tilgængelig med TIDAL. Tredjeparts vilkår, betingelser, konto og gebyr kan forekomme. Servicens tilgængelighed kan variere efter marked. Bekræftet af Strategy Analytics SpecTRAX Service op mod de nuværende lydspecifikationer for over 18.500 smartphones. Korrigeret senest den 14. april 2021.

[8] Testet af Sony Corporation - baseret på brug ved hjælp af samme type batteri og USB-opladning. Batteriets levetid varierer af brugssituationen.

[9] Nøjagtigheden kan variere i forhold til miljømæssige omstændigheder. Præstationsbegrænsninger kan forekomme.

[10] Maksimale beregninger afhænger af optagemiljøet. Op til x60 beregninger pr. sekund AF/AE er tilgængelig for 24 mm. 16 mm, 70 mm og 105 mm objektiverne kan beregne op til x30 AF/AE.

[11] 35 mm ækvivalent format

[12] Begge modeller kommer med fire alsidige objektivmuligheder – 16, 24, 70, 105 mm

[13] Optical SteadyShot™ er tilgængeligt i Photography Pro til 24 mm, 70 mm og 105 mm brændvidde. FlawlessEye™ er tilgængelig i Photography Pro for 24 mm-objektivitet.

[14]Kun gældende for Xperia 1 III. 120Hz refresh rate er tilgængelig, når slørreduktionsindstillingen er slået til. Refresh rate-skærmen kan variere afhængigt af indhold- og appspecifikationer.

[15] Visse spil er ikke programmeret til at blive vist i 21:9-format

[16] Funktionen kan variere afhængigt af indhold, samt spillets tilgængelighed og kompatibilitet. Denne funktion kan ændres i ”Game Enhancer”. 120Hz refresh rate har en sort rammeindsættelsesfunktion.

[17] Funktionen kan variere afhængigt af indhold, samt spillets tilgængelighed og kompatibilitet. Denne funktion kan ændres i ”Game Enhancer”.

[18] Funktionen kan variere afhængigt af indhold, samt spillets tilgængelighed og kompatibilitet

[19] Gælder kun ved tilslutning af et 3.5 mm audio-jackstick

[20] Er gældende, når indstillingen af Game Enhancer er sat til mere end 120Hz refresh rate eller indstillingen ”Performance First”. Optagelse med høj billedkvalitet på op til 120fps er tilgængelig ved 720p opløsning.

[21] Virker kun ved brug af vidvinkelobjektivet

[22] Denne funktion er på nuværende tidspunkt tilgængelig med TIDAL. Tredjeparts vilkår, betingelser, konto og gebyr kan forekomme. Servicens tilgængelighed kan variere efter marked. Bekræftet af Strategy Analytics SpecTRAX Service op mod de nuværende lydspecifikationer for over 18.500 smartphones. Korrigeret senest den 14. april 2021.

[23] Funktionens effekt kan variere afhængigt af miljøet og indholdet. Visse oplevelsesrestriktioner kan opstå.

[24] Sammenlignet med Xperia 1 II

[25] Virker når indstillingerne for DSEE Ultimate er slået til. Hovedtelefoner, der er kompatible med lyd i høj opløsning (sælges separat) er nødvendige for at nyde lydkilder med lyd i høj opløsning.

[26] Smart forbindelses tilgængelighed kan variere afhængigt af landet, udbyder og brugsmiljøet.

[27] Enhederne er vandafvisende og støvsikrede. Alle porte og dæksler skal være ordentligt lukkede. Nedsænk ikke enheden helt under vand, og udsæt den ikke for havvand, saltvand, klorholdigt vand eller væsker som for eksempel drikkevarer. Ved misbrug og fejlagtig brug ophører garantien. Enhederne er blevet testet og godkendt til IP-beskyttelsesklasse IP65/68. Sony-enheder, der er testet for deres vandafvisende evner, placeres forsigtigt i en beholder fyldt med ledningsvand og sænket ned til en dybde på 1,5 meter. Efter 30 minutter i beholderen tages enheden forsigtigt op, og dens funktioner og funktioner testes. Bemærk, at modellerne har en dækselfri USB-port til tilslutning og opladning. USB-porten skal være helt tør inden opladning

[28] Hovedtelefonerne skal kunne tilslutte med smartphone-appen ”Sony | Headphones Connect”

[29] Beskyttelsesraten kan variere ved langtidsbrug

[30] Specifikationerne, tidspunktet for lancering, pris, farver, etc. kan variere afhængigt af land

Emner


Sony Corporation is responsible for the Electronics Products & Solutions (EP&S) business in the Sony Group. With the vision of "continuing to deliver Kando and Anshin to people and society across the world through the pursuit of technology and new challenges," Sony will create products and services in areas such as home entertainment & sound, imaging, and mobile communications. For more information, visit: http://www.sony.net/

Pressekontakt

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Signe Ann Klietsch

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver for Sony - Discus Communications +45 31 12 30 42

Relateret materiale