Få vores nyheder på mail

Skab den ultimative oplevelse med Sonys nye High Power-lydsystemer

Pressemeddelelse   •   Aug 27, 2020 09:00 CEST

  • Få lyd til enhver lejlighed med de nye lydsystemer MHC-V83D og MHC-V73D
  • Skab en kraftfuld og utrolig atmosfære med altomsluttende lyd og -lyseffekter
  • Gør enhver fest uforglemmelig med endnu flere sjove interaktive funktioner

Sony lancerer i dag to nye High Power-lydsystemer, MHC-V83D og MHC-V73D, og udvider dermed porteføljen til de festglade. Med de nye bærbare lydsystemer kan du skabe den ultimative festoplevelse med altomsluttende lyd og lys.

Endnu mere kraftfuld lyd

Den nye serie af High Power-lydsystemer kommer med opgraderinger, der sikrer endnu mere kraft og en forbedret lydkvalitet. De nye hornformede diskant- og mellemtonehøjttalere giver både en større fordeling af lyden og dækker dermed også et større område.

Altomsluttende festlyd med V83D og V73D

Takket være den nye altomsluttende festlyd på både V83D og V73D, kan du nu fylde hele dansegulvet med storslået lyd. Begge lydsystemer er udstyret med fire front- og bagdiskanter, der skyder lyden opad. Mellemtonehøjttaleren fordeler lyden fra fronten og bagsiden af højttaleren[1] og spreder lyden endnu mere med forbedret klarhed i frekvenserne i mellemområdet, hvilket sikrer en kraftfuld, dynamisk lyd med klare vokaler – til alle på dansegulvet.

Den altomsluttende festlyd er dermed et resultat af kombinationen af front- og bagdiskanter, mellemtonehøjttalere, bashøjttalere og JET BASS BOOSTER.

Lys natten op

Altomsluttende festlys for V83D og V73D

V83D og V73D kommer med et helt nyt altomsluttende festlys, der oplyser festen fra gulv til loft og skaber en uforglemmelig og festlig atmosfære. Med dynamiske lysbølger af mørkeblå, lyseblå og grønne nuancer med multifarvede striber, skaber de nye lydsystemer en autentisk natklubstemning.

Derudover kommer V83D og V73D med blåt lys i mellemtone- og bashøjttaleren.

Ambient Light

Med ”Ambient light”-funktionen er det nu endnu nemmere at justere lyset fra fest og farver til en mere rolig atmosfære, når festen skal til at slutte.

Tag din fest til næste niveau

Karaoke og mikrofon-input

Med de to mikrofonindgange kan du og dine gæster slippe jeres indre popstjerne løs og synge med på jeres yndlingssange. Mikrofonens ekko-funktion blender vokalerne sammen med baggrundsmusikken og gør lydoplevelsen mere virkelig, som var man i en koncertsal. Mikrofonerne og kablerne kan efterfølgende sættes tilbage i de indbyggede mikrofonholdere[2].

Rock and Roll med guitar

Du kan også tilføre din fest lidt rock and roll ved at tilslutte en guitar til en af indgangene og bruge systemet som forstærker. Lydsystemerne kommer med tre forskellige guitartilstande – ”Clean” for en klar lyd, ”Overdrive” for en forvrænget guitarlyd og ”Bass” til basguitar.

Styr hele festen med Fiestable-appen

Styr hele festen fra dansegulvet ved hjælp af Fiestable-appen[3][4]. Med appen kan du både styre musikken, lyset og meget mere – blot ved at klikke på din telefon eller ved hjælp af stemmestyring.

Playliste med Fiestable

Takket være ”Party Playlist[5]”-funktionen kan du nu også give dine gæster mulighed for at tilføje deres yndlingssange til din spilleliste. Gæsterne kan tilføje musik fra deres smartphones[6] til din spilleliste via WiFi på Fiestable-appen.

Karaoke Ranking via Fiestable

Med den nye funktion ”Karaoke Ranking” kan du konkurrere med dine venner om at opnå flest point. Dem der ender i top-10 kan få deres navn og sangtitel på pointtavlen.

Taiko på V83D og V73D

I den nyeste udgave af Taiko kan du tilføje dit eget trommespil til enhver sang ved at banke let på det øverste panel i takt med musikken. Test, hvem der har den bedste rytme, når du spiller mod dine venner.

Lad festen vare længere

V83D og V73D kommer i et 360-graders robust design med et hårdt ydre af plastik, der beskytter alle højttalerens sider og hjørner. Det har desuden aldrig været nemmere at transportere et lydsystem. Du skal blot tage fat i de praktiske håndtag, vippe højttaleren bagover og lade de robuste hjul rulle dig hele vejen til festen.

Uendelige underholdningsmuligheder

Du kan tilslutte V83D og V73D til dit tv via HDMI™ (ARC) og se dine foretrukne film, tv-serier eller sportsudsendelser, mens du nyder den storslåede lyd fra højttaleren.

Som noget nyt kan du nu også lytte til DAB+ og FM og dermed tage dine yndlingsradiokanaler med dig overalt.

Pris og tilgængelighed

  • MHC-V83D vil være tilgængelig fra oktober 2020 med en vejledende udsalgspris på 6.500 kr.
  • MHC-V73D vil være tilgængelig fra oktober 2020 med en vejledende udsalgspris på 5.500 kr.

 

[1]De vinklede mellemtoneenheder kommer kun med MHC-V83D.

[2] MHC-V83D og MHC-V73D kommer med to indbyggede mikrofonholdere.

[3]Fiestable er tilgængelig på både Google Play og App Store.

[4]For at bruge Fiestable-appen, skal du have appen Sony | Music Center installeret på din smartphone.

[5]En WiFi-forbindelse er påkrævet.

[6]Denne funktion fungerer kun med sange, der er gemt på smartphonens lokale drev og er ikke kompatibel med Hi-Res Audio, sange der er større end 30MB eller med musik fra tredjeparter.

Om Sony Corporation

Sony Corporation er en kreativ underholdningsvirksomhed, der er bygget på et solidt teknologisk fundament. Med spil-og netværkstjenester, musik, billeder, elektronik, halvledere og finansielle tjenester, er Sonys formål at fylde verden med oplevelser gennem kreativitet og teknologi. For mere information, besøg http://www.sony.net/