Gå til indhold
Nyd kraftfuld surroundlyd med den nye HT-S40R-soundbar fra Sony

Pressemeddelelse -

Nyd kraftfuld surroundlyd med den nye HT-S40R-soundbar fra Sony

  • Fordyb dig i dine yndlingsfilm med ægte surroundlyd
  • Trådløst design, der let og simpelt leverer biograflyd til hjemmet
  • Ikke kun udviklet for at få film til at lyde fantastisk – også musik

Sony har i dag lanceret HT-S40R, der er et nyt, kraftfuldt lydsystem, som genskaber en ægte biograflyd i hjemmet. HT-S40R kommer med 600W ægte og kraftfuld 5.1-kanals surroundlyd, der med trådløse baghøjttalere kan bringe enhver film til live.

Storslået lyd

Kombinationen af soundbar, subwoofer og trådløse baghøjttalere skaber en dynamisk lydoplevelse, der fylder hele rummet.

HT-S40R kommer med et output på 600W, 5.1-kanals surroundlyd og Dolby Audio®-teknologi, som giver en kraftfuld lyd. Uanset om du binger en ny serie eller genser en gammel favorit, sørger HT-S40R for, at selv den mindste lyddetalje kommer til sin ret og bringer enhver scene til live.

Slut med ledninger, der flyder og roder

Med den nye HT-S40R-soundbar kan du installere din nye hjemmebiograf lige som du ønsker med et minimum af ledninger. Takket være den trådløse forstærker, som driver baghøjttalerne, er der nemlig ingen generende ledninger i mellem.

Hvis du ønsker endnu færre ledninger i dit hjem, kan du overføre lyden trådløst til dit lydsystem med et Sony BRAVIA-tv, som understøtter trådløs tv-forbindelse.

Det er ikke kun film, som HT-S40R får til at lyde fantastisk – det kan også afspille al din yndlingsmusik. Du kan streame musik trådløst fra din smartphone ved hjælp af Bluetooth® eller bruge USB-porten for at afspille lyd fra en USB-enhed.

Designet til enhver stue

HT-S40R er udviklet med fokus på design. HT-S40R er designet med en slank, kompakt soundbar, en diskret subwoofer og trådløse baghøjttalere, der passer perfekt til BRAVIA tv’erne og din stue. Derudover kan den kompakte soundbar og baghøjttalerne vægmonteres, så du kan placere HT-S40R lige der, hvor det passer bedst i rummet – på et bord, en hylde eller monteret på væggen.

Klar til brug på få sekunder

Du kan hurtigt komme i gang med at nyde lyd fra HT-S40R. Alt, du skal gøre, er at forbinde soundbaren til subwooferen og baghøjttaleren til den trådløse forstærker ved hjælp af de medfølgende kabler – og til sidst tilslutte subwooferen til dit tv [1]. Derefter kan du nyde 5.1-kanals ægte surroundlyd. Det er også muligt at forbinde systemet via HDMI ARC, optisk eller analogt input.

Valgfri lydindstilling

Lydsystemet kommer med fire lydtilstande: Biograf, Musik, Standard og Auto, så du kan vælge den bedste indstilling ud fra det, du ser eller lytter til. Du kan også vælge tilstandene Nat og Stemme, samt regulere styrken i subwooferen for at finjustere oplevelsen.

Pris og tilgængelighed

HT-S40R bliver tilgængelig fra maj 2021 og får en vejledende udsalgspris på 3500 kr.

For mere information, besøg: https://www.sony.dk/electronic...

---

[1] Optiske kabler leveres med et europæisk eller britisk stik. HDMI sælges separat.

Emner

Tags


Om Sony Corporation

Sony Corporation er en kreativ underholdningsvirksomhed, der er bygget på et solidt teknologisk fundament. Med alt fra spil- og netværkstjenester til musik, film, elektronik, billedsensorer og finansielle tjenester, er Sonys formål at fylde verden med oplevelser gennem kreativitet og teknologi. For mere information, besøg http://www.sony.net/

Pressekontakt

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609

Signe Ann Klietsch

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver for Sony - Discus Communications +45 31 12 30 42

Relateret materiale