Få vores nyheder på mail

Ny pladespiller fra Sony genskaber den klassiske vinyl-oplevelse –trådløst

Pressemeddelelse   •   Jan 08, 2019 02:15 CET

  • Oplev vinyllyd i høj kvalitet fra enhver trådløs højttaler, soundbar eller trådløse hovedtelefoner med BLUETOOTH®
  • Bygget i høj kvalitet for en afbalanceret og stabil lyd
  • Elegant design, som passer ind i ethvert hjem

Uanset om du dykker ned i dine gamle plader eller er ved at opbygge din kollektion med nye udgivelser, kan du snildt afspille din vinyl på den nye PS-LX310BT-pladespiller fra Sony. Pladespilleren kombinerer vinyl-lydkvalitet med fleksibiliteten til både at kunne forbinde kablede og trådløse enheder.


Fortiden og nutiden smelter sammen

LX310BT-pladespilleren bringer den varme vinyllyd til alle højttalere, soundbars eller hovedtelefoner ved hjælp af den indbyggede BLUETOOTH®-sender. BLUETOOTH®-knappen gør det nemmere end nogensinde før at parre din enhed og takket være den automatiske afspilningsfunktion, vil musikken blive afspillet fra den sidst parrede enhed, så snart du trykker på afspil. Dette giver en enkel brugeroplevelse, så alle let kan nyde vinyllyd. For de der ønsker en kablet forbindelse, kommer pladespilleren også med et lydkabel.

LX310BT tillader forskellige forstærkningsmuligheder og er derfor kompatibel med en bred vifte af vinyler, selvom der anvendes forskellige afspilningssystemer og BLUETOOTH®-tilslutninger til lydstyrkejustering. Pladespilleren har også en intern RIAA forstærker, der muliggør direkte kabeltilslutning.

Kvalitetslyd

Både lydteknologien og byggekvaliteten er blevet opgraderet med LX310BT for at gøre vinyllyden endnu bedre. Pladespilleren kommer med en aluminiumstøbt plade, som skaber en fremragende lydbalance, og en nydesignet tonearm, som øger lydstabiliteten. Derudover kommer afspilleren med et tykt og robust støvdæksel til at modstå resonans, hvilket sikrer den ultimative vinyloplevelse.

Genopliv vinylen med stil

LX310BT-pladespilleren kommer i et elegant førsteklassesdesign med omhyggeligt udførte teksturer og høj byggekvalitet. Knapperne, herunder BLUETOOTH®-knappen, sikrer en intuitiv betjening, så du let kan starte, stoppe og parre din enhed.

Tilgængelighed

PS-LX310BT vil være tilgængelig fra april 2019.