Gå til indhold
Nu kommer Xperia PRO til Danmark: Verdens første smartphone med HDMI-indgang og 5G-hastighed, der optimerer arbejdet for indholdsskabere, fotografer og videografer

Pressemeddelelse -

Nu kommer Xperia PRO til Danmark: Verdens første smartphone med HDMI-indgang og 5G-hastighed, der optimerer arbejdet for indholdsskabere, fotografer og videografer

Sony har i dag annonceret, at den nye Xperia PRO nu bliver tilgængelig i Danmark[1]. Xperia PRO er et professionelt kommunikationsværktøj med HDMI-indgang[2]og 5G-forbindelse, som giver indholdsskabere, samt video- og fotografer mulighed for at arbejde hurtigere og endnu mere effektivt.

Verdens første smartphone med HDMI-indgang

Som den første smartphone med HDMI-indgang, hjælper Xperia PRObrugerne med at forbedre deres arbejdsproces. Brugere får nu mulighed for at tilslutte enheden til et Alpha-kamera – eller et andet kamera med HDMI-indgang – for at aktivere et 5G-datalink[3], der gør det muligt at livestreame video. Ved hjælp af tredjepartsapplikationer til livestreaming, kan Xperia PRO streame videoindhold direkte fra et kamera, der er tilsluttet en HDMI-indgang til en RTMP-server – eller direkte til sociale medieplatforme.

Xperia PROs HDMI-indgang kan også omdanne enheden til en højkvalitets 6,5” 4K OLED-skærm[4]gennem funktionen External Monitor, der både indeholder en skærmlås-funktion, muligheden for at justere skærmens lysstyrke, zoomfunktioner, justerbare gitterlinjer og meget mere.

Stabil og hurtig dataoverførelse
En kablet Ethernet[5]- eller USB-forbindelse optimerer hastigheden og stabiliteten ved overførslen af stillbillede-filer mellem enheden og kameraet. Brugere skal blot tilslutte et Alpha-kamera til Xperia PRO-enheden via den kablede Ethernet- eller USB-forbindelse, og så vil billederne automatisk overføres til en FTP-server – hvilket betyder, at indholdsskabere skal bruge mindre tid på manuelle overførsler og i stedet får mere tid til at producere kvalitetsindhold[6].

Optimeret design

Xperia PRO kommer med en funktion til netværksvisualisering, der er udviklet specifikt til at gengive en letforståelig visualisering af enhedens signalmodtagelsesstatus, kommunikationsmetoder samt kommunikationshastighed. Hermed kan brugeren lettest muligt finde den bedste lokation til livetransmissioner[7]. Funktionen viser den aktuelle signalmodtagelse, indikerer modtagelsesstatus for 5G-signalet og giver kommunikationsgennemstrømning. En genvejstast til denne funktion er placeret på siden af Xperia PRO, der også kan tildeles andre hyppigt anvendte funktioner.

Enestående billedteknologi til indholdsskabere

Xperia PRO kommer med samme billedteknologi som Xperia 1 II, hvilket gør den til et kraftfuldt værktøj til både at tage både billeder, men også at skabe videoindhold. Med Xperia PRO med på farten, kan professionelle og andre indholdsskabere være sikre på, at de ikke misser en enestående mulighed for at skabe indhold i høj kvalitet eller dele videoer i realtid – selv uden et professionelt kamera ved hånden.

Xperia PRO er udviklet i samarbejde med kameraingeniørerne bag Sonys Alpha-kameraer og kommer derfor med teknologier såsom Real-time AF (autofokus) til både mennesker og dyr. Den kommer også med en brugerflade, der er designet til at imødekomme krav fra professionelle fotografer, som giver adgang til forskellige manuelle kontroller, serieoptagelse med 20 billeder i sekundet (20 fps) med mulighed for AF/AE-beregninger 60 gange i sekundet[8] samt RAW-support.

Xperia PRO trækker ligeledes på ekspertisen fra Sonys Digital Cinema Camera-ingeniører og kommer med en række værktøjer, der er med til at forbedre filmproduktionen. Brugere kan udfolde deres kreativitet ved hjælp af de præinstallerede farvestyringsindstillinger til udseende, filmoptagelse i 21:9-format, 4K HDR i 24p, 30p, 60p og 230 fps slowmotion[9]samt det intelligente vindfilter. 4K HDR OLED-skærmen i 6,5” kommer desuden med et 21:9 CinemaWide-billedformat og understøtter BT.2020-farvespektret[10].

Med Creator Mode ”Powered by CineAlta”, og et specielt kalibreret D65-hvidpunkt, gengiver Xperia PRO desuden Sonys professionelle farvemonitorer.

Xperia PRO kommer med ZEISS®-optikker, der er kalibreret specifikt til Xperia, og med ZEISS™ T*-belægning, der reducerer refleksioner og giver en fantastisk gengivelse. Fotografer kan udvide deres kreative muligheder med det tredobbelte objektiv med 16mm ultravidvinkel, 24mm vidvinkel samt 70 mm teleobjektiv.

Pålidelig ydeevne

Xperia PRO er både robust og holdbar og kommer med en IP65/IP68-klassificering for et vand- og støvafvisende design[11]samt Corning® Gorilla® Glass 6 på fronten til beskyttelse.

Qualcomm® Snapdragon™ 865 5G Mobile Platform samt Snapdragon X55 5G Modem-RF-systemet giver brugerne mulighed for at game, optage, løse opgaver på tværs og oprette forbindelse med 5G-hastighed samt forbedret ydelse på hele 25 % takket være en hurtigere CPU og GPU sammenlignet med tidligere Xperia-modeller.

Xperia PRO kommer med et batteri på 4,000mAh, der sikrer, at brugeren har rigeligt med strøm til at komme igennem dagen. Det er kompatibelt med opladeren UCH32C Fast Charger (tilkøb), der giver enheden et energiboost, hvis batteriet er ved at løbe tør. Enheden kommer ligeledes med to opladningsfunktioner, der hjælper med at forlænge batteriets levetid. Battery Care forhindrer, at batteriet lider overlast, mens Xperia Adaptive Charging overvåger telefonen, når den oplades, hvilket sikrer, at batteriet ikke overanstrenges.

Efter en succesfuld udrulning i både USA og Japan, er vi stolte af at lancere Xperia PRO på det europæiske marked,” fortæller Tsutomu Sato, der er direktør for Mobile Product Marketing i Sony Europe. ”Xperia PRO tilbyder flere muligheder for indholdsskabere, der førhen ikke var mulige. Vi fortsætter udviklingen ved hjælp af Sonys ekspertise inden for optisk teknologi fra vores Alpha-serie, og vi har indarbejdet dette i et kraftfuldt kommunikationsapparat til både professionelle indholdsskabere, fotografer og videografer. Takket være 5G og HDMI-indgangen er brugeren sikret en solid forbindelse og hastighed. Xperia PRO er designet til at levere en ekstremt effektiv arbejdsproces samt liveudsendelser og distribuering. Vi har skabt, og er stolte af at introducere, en bærbar og professionel løsning til skabere inden for markeder, der i stigende grad anvender 5G-forbindelse”.

Pris og tilgængelighed

Den nye Xperia PRO 5G-enhed bliver tilgængelig hos udvalgte forhandlere i midten af maj til en vejledende udsalgspris på 18.990 kr.

For mere information om Xperia PRO, besøg https://www.sony.dk, eller se produktvideoen på https://youtu.be/voZliZ6eJLk

---

[1] Xperia PRO blev lanceret i Japan og USA i januar og bliver nu tilgængelig i England, Tyskland samt i de nordiske lande herunder Sverige, Finland, Danmark og Norge.

[2] Xperia PRO kommer med en dedikeret Type D Micro HDMI-indgangsport. Verificeret af Strategy Analytics SpecTRAX-service holdt op imod offentliggjorte forbindelsesspecifikationer for over 18,400 smartphones. Gældende fra 26. januar 2021.

[3]Netværks-, operatør- samt tredjepartsudbyder og teknologi er ikke garanteret. Ændringer eller ophør af teknologien fra disse udbydere kan resultere i, at telefonen ikke understøttes nu eller i fremtiden. Brugeren skal sikre kompatibiliteten med tredjepartsudbydere.

[4] Skærmforholdet kan variere afhængigt af indholdsformatering.

[5] Udover USB-forbindelse, vil Ethernet-forbindelsen blive aktiveret ved Android 11, som bliver tilgængelig på Xperia PROs EU-version.

[6] Alpha 1 og Alpha 7S III understøtter FTP-overførsler af både stillbilleder og filmfiler. Alpha 9 og Alpha 9 II understøtter ikke FTP-overførsler. Kompatible Xperia-telefoner understøtter Power Delivery.

[7] Denne funktion vil blive tilgængelig via softwareopdateringer. Udrulning af softwaren er en trinvis proces, hvorfor tidspunkt og tilgængelighed vil variere.

[8] Xperia 1 II’s kamera kommer med op til 20 fps AF/AE serieoptagelse med sporing. Xperia 1 II producerer fokuserede billeder på op til 20 fps ved kontinuerlig AF-AE-beregner 60 gange i sekundet.

[9] Optagelsestidsbegrænsninger gælder. 4K HDR 120fps tilgængelig på Cinematography Pro på 24 mm-kameraet.

[10] Xperia PRO dækker ikke hele BT.2020-farverummet til fulde

[11] Ikke 100 % garanteret

Related links

Emner

Tags


Sony Corporation er ansvarlig for Sony Group’s elektronikprodukter og -løsninger. Med en vision om fortsat at skabe Kando (følelser) og Anshin (pålidelighed, tiltro og ro i sindet) hos mennesker verden over ved hjælp af teknologi, skaber Sony produkter og tjenester inden for områderne hjemmeunderholdning og lyd, billedbehandling og mobil kommunikation. For mere information, besøg: http://www.sony.net/

Pressekontakt

Caroline Rebecca Schefte

PR Coordinator - Sony Nordics +45 28113609

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88

Relateret materiale