Få vores nyheder på mail

Krystalklar lyd fra LSPX-S2 – den nye glashøjttaler fra Sony

Pressemeddelelse   •   Jan 08, 2019 02:15 CET

  • Skab en hyggelig atmosfære med glashøjttaleren, der fylder rummet med krystalklar High-Res lyd
  • Højttaleren giver en hyggelig belysning[1] fra et elegant design, der matcher enhver indretning
  • Få adgang til din favoritmusik med et enkelt tryk takket være Spotify Connect[2]

Sony lancerer en ny trådløs glashøjttaler, LSPX-S2, der leverer krystalklar lyd, og samtidig passer perfekt ind i enhver indretningsstil. Den minimalistiske og elegante trådløse højttaler udnytter sit design til at skabe fremragende lydkvalitet.

Elegant design

Det elegante design og finish får højttaleren til at harmonere med resten af hjemmet. Lige meget hvilken indretning du har, vil glashøjttaleren være en smuk tilføjelse til dit hjem.

Skab en afslappende atmosfære med den indbyggede stearinlys-tilstand. Belysningsindstillingen skaber en afslappende atmosfære og omdanner dit hjem til et beroligende rum, hvor du kan slappe af og lukke alt andet ude.

Krystalklar lyd

Nyd autentisk krystalklar lyd i alle afkroge af et rum takket være den avancerede Vertical Drive-teknologi fra Sony, der gengiver 360-graders lyd. For at sprede lyden vertikalt i alle retninger, vibrerer aktuatorerne i det organiske glas[3]. De organiske glascylinder-diskanthøjttalere har en bredere overflade i forhold til klassiske højttalere og giver en krystalklar lyd med minimalt tab af lydstyrke. Derudover er højttaleren Hi-Res-kompatibel, hvilket gør det muligt at opleve musikken, præcis som kunstneren havde til hensigt.

Kompakt design med stort batteri

Trods sit kompakte design leverer glashøjttaleren mange timers afspilning. Med 8-timers batterilevetid behøver du ikke bekymre dig for, om højttaleren er placeret langt væk fra en stikkontakt. Uanset om du holder en hyggelig familie-komsammen eller slapper af til et stille musiknummer, klarer højttaleren opgaven perfekt.

Det kunne ikke være mere simpelt at afspille musik på glashøjttaleren. Du kan hurtigt parre din telefon med højttaleren via BLUETOOTH®-forbindelse. Derudover har højttaleren indbygget NFC One-Touch, der giver hurtigere og nemmere parring med NFC-kompatible enheder. Med “Push & Play”- funktionen kan du med et enkelt tryk streame sange via Spotify Connect [4] - helt uden at bruge din telefon. Derudover kan du bruge den trådløse multiroom-funktion, der giver dig mulighed for at forbinde op til ti andre Sony-højttalere via en Wi-Fi-forbindelse.


Tilgængelighed

LSPX-S2 glashøjttaler vil være tilgængelig fra maj 2019

[1]Dette produkt er ikke egnet som belysningsløsning til hele hjemmet

[2]Tjenester, der tilbydes af Spotify, kan variere afhængig af land eller region. Spotify Connect er kun tilgængelig for Premium-brugere fra december 2018

[3]"Organisk glas" – også kaldet akrylharpiks.Det bruges til vinduer i bygninger, i køretøjer, belysningsdæksler og solbriller. Almindeligt kendt glas kaldes "uorganisk glas".

[4]Tjenester, der tilbydes af Spotify, kan variere afhængig af land eller region. Spotify Connect er kun tilgængelig for Premium brugere fra december 2018