Få vores nyheder på mail

Sony vinder fem priser ved EISA Awards 2016

Pressemeddelelse   •   Aug 15, 2016 00:01 CEST

  • RX1R II: EUROPÆISK PREMIUM KOMPAKTKAMERA
  • α7S II: EUROPÆISK FOTO- & VIDEOKAMERA
  • α6300: EUROPÆISK ENTUSIAST KOMPAKT SYSTEMKAMERA
  • FE 85mm F1.4 GM: EUROPÆISK PROFESSIONELT KOMPAKT SYSTEMOBJEKTIV
  • RSX-GS9: EUROPÆISK HD-AFSPILLER TIL BILEN


Sony fejrer, at fem produkter fra fem forskellige kategorier vinder en EISA-award. EISA står for European Imaging and Sound Association og er den største redaktionelle multimedieorganisation i Europa, der bruger anerkendte eksperter til at analysere og vurderer de mange forskellige produkter for at finde frem til årets bedste. De fem awards fra eksperterne hos EISA viser, at Sony skaber fantastiske og innovative produkter. Nedenfor kan du læse grunden til, at netop disse seks produkter vandt en EISA-award:

EUROPÆISK PREMIUM KOMPAKTKAMERA 2016-2017
Sony Cyber-shot RX1R II


Sony Cyber-shot RX1R II kombinerer en 42,4 Mp 35mm fuldformat billedsensor med et fast ZEISS-objektiv af høj kvalitet, og verdens første variable optiske lavpasfilter1 som giver fantastisk billedkvalitet med et bredt dynamikområde og meget lavt støjniveau. Det hurtige hybride AF-system med avanceret fase- og kontrastdetektion garanterer knivskarpe billeder, og med den kraftige BIONZ X-processor går du aldrig glip af et vigtigt øjeblik. Den udtræksbare XGA OLED2-søger og en vipbar LCD-skærm giver stor frihed til at se kreative kompositioner. Dette avancerede kompaktkamera er en sand vinder i alle henseender.


EUROPÆISK FOTO- & VIDEOKAMERA 2016-2017
Sony α7S II

Med α7S II leverer Sony det rette værktøj for professionelle fotografer som kræver top kvalitetsvideo og suveræne stillbilleder under alle optagesituationer. Kameraets 12,2 MP3 fuldformat Exmor CMOS-billedsensor mestrer fotografering i svagt lys med en maksimal følsomhed på ISO 409 6004. Derudover sikrer det store dynamikomfang, 5-aksers billedstabilisering og internoptag af 4K-video5 i fuldformat med fuld pixelaflæsning at den professionelle videofotograf ikke tvinges til at gå på kompromis med billedkvaliteten. Kameraets hurtige intelligente autofokus brillerer med hastighed og nøjagtighed, og garanterer fantastiske billeder med udmærket skarphed selv i mørket.


EUROPÆISK ENTUSIAST KOMPAKT SYSTEMKAMERA 2016-2017
Sony α6300


Med det nye α6300 har Sony lavet den utrolig populære forgænger α6000 endnu bedre. Den kompakte og lette formfaktor er beholdt, mens α6300 tilfører lynhurtig (0,05 sekunder) hybrid autofokus med 425 AF-punkter og 4D følgefokus, 4K videooptagelse af professionel klasse og en stænktæt konstruktion. Den nye 24,26 millioner pixel Exmor CMOS-billedsensor giver fantastisk billedkvalitet selv i dårlig lys og suveræn videokvalitet, mens den vipbare 3-tommers 921 000-punkts LCD-skærm og den lysstærke 2,36-MP OLED-søger er i stand til at følge hurtige motiver med op til 11 billeder per sekund.


EUROPÆISK PROFESSIONELT KOMPAKT SYSTEMOBJEKTIV 2016-2017
Sony FE 85mm F1.4 GM


Sony FE 85mm F1.4 GM teleobjektiv bliver et meget populært objektiv blandt ambitiøse portrætfotografer. Den optiske konstruktion og brug af linseelementer sikrer at objektivet leverer den ekstremt høje opløsning som kræves af moderne kameraer. Den cirkulære blændeåbning med 11 lameller giver en jævn og tiltalende uskarp baggrund, mens Sonys originale Nano AR Coating reducerer striber og internreflekser i modlys. Ringdrevet SSM-motorsystem med to positionssensorer giver hurtig og nøjagtig autofokus. Som vi forventer fra et professionelt objektiv er Sony FE 85mm F1.4 GM modstandsdygtig mod støv og fugt.


EUROPÆISK HD-AFSPILLER TIL BILEN 2016-2017
RSX-GS9


Med sin 1DIN-indkapsling og store drejeknap ligner RSX-GS9 fra Sony til forveksling en klassiskhovedenhed, men bag det minimalistiske frontpanel er denne Hi-Res (high resolution) mediereceiver en banebrydende superstjerne, hvad lyd angår. RSX-GS9 understøtter op til 192kHz/24-bit PCM via USB type A, 5.6MHz DSD via USB micro-B fra en tilsluttet hi-res-musikafspiller, mens den optiske udgang giver digital tilslutning til en ekstern DSP. Smartphone-app'en SongPal giver brugeren mulighed for at styre enheden og streame musik fra tjenester som Apple Music, Spotify og Tidal. Med brug af den bedste DAC, eksklusive OP-forstærkere og avancerede kredsløb sikres det, at lydpræstationen i RSX-GS9 er intet mindre end sensationel. Alt dette betyder, at fordelene ved Hi-Res-musik endelig kan nydes via instrumentbrættet. 


1 Blandt digitale kameraer pr. oktober 2015 ifl. en pressemeddelelse. Baseret på Sony-undersøgelser
2 XGA OLED Tru-Finder-søger giver 2,359,296 prikker
3 Ca. effektive megapixels
4 Standard ISO 100 – 102400, kan udvides til ISO 50-409600
5QFHD: 3840 x 2160. Internal optagelse og HDMI-udgang, begge i 4K-opløsning, er tilgængelige i full-frame
6 Ca. effektive megapixels