Få vores nyheder på mail

Sony lancerer vandtætte Truly Wireless-sportshovedtelefoner

Pressemeddelelse   •   Aug 30, 2018 13:15 CEST

  • Afspil musik fra din smartphone, Walkman® med BLUETOOTH® eller direkte fra hovedtelefonerne, som har 4GB indbygget hukommelse
  • Du kan bruge dem hvor som helst – de kan endda komme med i poolen eller i havet1
  • Takket være deres stabil pasform, egner de sig perfekt til alle sportsgrene

Få den ultimative frihed, mens du træner, og lyt helt ledningsfrit og nu også fri fra din smartphone med de nye WF-SP900 Truly Wireless sportshovedtelefoner fra Sony. Med Truly Wireless-design kan du bevæge dig frit omkring uden begrænsninger og lytte til din favoritmusik med den bedste in-ear-komfort.


Flere tilslutningsmuligheder og længere lyttetid

Når du tilslutter SP900 hovedtelefoner til din smartphone eller pc via BLUETOOTH®, kan du nyde musik i tre timer (op til 12 timer med opladningsetuiet). Og ønsker du at være helt fri for din smartphone eller pc, har du også mulighed for at gemme op til 920 sange2 direkte i hovedtelefonernes indbyggede 4GB hukommelse, hvilket giver dig seks timers batterilevetid (op til 21 timer med opladningsetuiet).

De trådløse hovedtelefoner understøtter også NFC™ og kan tilsluttes NFC™-kompatible enheder let og problemfrit.


Tag musikken med overalt, selv i havet

SP900 hovedtelefonerne er ikke blot trådløse og vandtætte, de kan også tåle saltvand. Med IPX5/8-klassificering kan du svømme med hovedtelefonerne i poolen eller i havet på ned til to meters dybde3. De er desuden vaskbare, så du kan let skylle dem med vand efter en svedig træning. Takket være IP6X-klassificeringen er de også støvtætte – hvilket i kombination med deres slidstærke design gør dem til en fremragende træningsmakker.

Hovedtelefonerne kan desuden bryste sig af et forbedret ergonomisk design, som sikrer, at de sidder komfortabelt, stabilt og sikkert i øret. De fås i tre farver; sort, hvid og gul, og med de medfølgende ørepropper i fire forskellige størrelser og tre forskellige støttebuer kan du skræddersy hovedtelefonerne til at passe dit øre og din aktivitet bedst muligt. Når du bruger hovedtelefonerne under vand, skal du bruge svømme-ørepropper, som også kommer i fire forskellige størrelser. Det er også muligt at bruge sikkerhedssnoren, så du ikke skal bekymre dig om at tabe hovedtelefonerne.

Når Ambient Sound-tilstanden er slået til, kan du vælge mellem ‘normal’-indstillingen, som sikrer, at du hører vigtige baggrundslyde, imens du lytter til din musik, eller ‘Voice’-indstillingen, hvor du kan lytte til din musik uden forstyrrelser men samtidig kan høre eksempelvis beskeder fra et højtaleranlæg på togstationen eller lignende.

Derudover er SP900 slidstærke og stilfulde. Trods den lille størrelse leverer de sprød og klar lyd takket være Sonys nyligt udviklede Balanced Armature-driverenheder, som sikrer en god lydoplevelse, mens du dyrker sport. 

Forbedret brugeroplevelse

SP900-hovedtelefonerne introducerer et intuitivt styresystem med tap- eller knapstyring, så du let kan skrue op og ned for lyden ved at dobbelt-tappe. Du kan også afspille, pause, skifte til den næste sang, skrue tilbage til den forrige sang mm. ved at trykke på knapperne.

Du kan desuden skræddersy og tilpasse lydindstillingerne for dine hovedtelefoner med den medfølgende Sony | Headphones Connect app. Du kan vælge at slå Ambient Sound-tilstanden til eller fra, og det samme gælder for Quick Sound-indstillingerne.

Derudover kan du bruge Sony | Music Centre app’en til at se og afspille sange fra dit bibliotek. Du kan også overføre sange fra din pc til den indbyggede 4GB hukommelse, ved at bruge Sony | Music Centre app’en og det medfølgende USB Type-C™-kabel, som er inkluderet i æsken. Kablet kan også bruges til at oplade hovedtelefonerne.

Når dine WF-SP900-hovedtelefoner er forbundet med din smartphone, kan du aktivere Google™ App og Siri.


Pris og tilgængelighed

WF-SP900 vil blive tilgængelige i butikkerne til november til en vejledende udsalgspris på 2.300 kr. 

For mere information, besøg: www.sony.dk/electronics/virkelig-traadloest/wf-sp900

1 Med IPX5/8 og saltvandsafvisende
2 MP3 – 128kbps
3 IPX8-certificeringen er tildelt til disse hovedtelefoner, hvilket betyder, at de er funktionsdygtige under vandet i op til to meter i 30 minutter