Få vores nyheder på mail

Sony introducerer nyt, kompakt RX1R II med 42,4 megapixel og bagbelyst full-frame-sensor

Pressemeddelelse   •   Okt 14, 2015 16:31 CEST

Det nye, kompakte kamera fra Sony byder på bagbelyst full-frame-sensor, 35 mm F2 ZEISS® Sonnar T*-objektiv, hurtig autofokus, XGA OLED-søger og verdens første optisk variable Low-Pass-filter1 med ”Low-Pass-filter Bracketing” funktion.

Sony tilføjer i dag endnu et produkt til den anmelderroste Cyber-shot RX-serie: RX1R II full-frame kompaktkamera (model DSC-RX1RM2).

RX1R II supplerer RX1 og RX1R i familien af verdens mindste full-frame-kameraer. Den nye model leverer den højeste billedkvalitet nogensinde blandt kompaktkameraer fra Sony. Den imponerende ydeevne kan i høj grad tilskrives kameraets nye, højopløste sensor på 42,4 megapixel samt dets lysstærke objektiv med fast brændvidde 35mm F2 ZEISS® Sonnar T*, som er blevet finjusteret. Tilsammen leverer billedsensoren og objektivet en billedkvalitet af højeste kvalitet.

Når det kommer til responstid, er autofokus forbedret med 30 pct. i forhold til de prisvindende RX1-modeller. RX1R II har desuden verdens første optisk variable Low-Pass-filter, som med Low-Pass-filter Bracketing kan indstilles til “off”, “standard” eller “high” – alt efter brugerens ønske. Kameraet byder også på en praktisk, nedklappelig XGA OLED-søger, som er implementeret med minimal betydning for kameraets størrelse sammenlignet med forgængerne.


Ultimativ billedkvalitet i lommestørrelse
Takket være den bagbelyste 35 mm full-frame Exmor R® CMOS-sensor på 42,4 megapixel og den kraftfulde BIONZ X-processer kan RX1R II levere en billedkvalitet med overlegne niveauer af opløsning og følsomhed (ISO 100 – 25600, som kan udvides til 50 - 1024002) med bredt dynamisk område. Den bagbelyste sensor er designet med kobberledninger og et udvidet kredsløb, hvilket gør overførselshastigheden cirka 3,5 gange hurtigere end i det oprindelige RX1R.

35mm F2 ZEISS Sonnar T*-objektivet er udvalgt specielt til billedsensoren, hvilket sikrer, at resultatet altid bliver imponerende skarpt – fra midten af billedet og helt ud i hjørnerne. Objektivet har også et unikt betjeningshjul til indstilling af makro. Du kan fokusere på objekter kun 14 cm fra objektivet, og du får en ni-bladet blædering, som sikrer jævne, defokuserede baggrunde eller flotte “bokeh”-effekter.

Det nye kamera har et fast objektiv, som har gjort det muligt at placere sensoren og objektivet i den optimale position, så du får fuldt udbytte af den ekstremt høje opløsning. Jo tættere de to sidder på hinanden, jo bredere bliver vinklen, som lyset kan slippe ind gennem. Derfor leverer RX1R II imponerende detaljerede billeder i høj opløsning. De fleste kameraer med udskiftelige objektiver har fokalplan-lukker, men RX1R II benytter en indbygget lukker. Derfor får du en blitzsynkronisering på op til 1/2000 af et sekund samtidig med, at kamerahuset er markant mindre.

Den fulde pressemeddelelse på engelsk er vedhæftet som PDF.


Pris og tilgængelighed
Det nye Sony RX1R II full-frame-kompaktkamera vil være tilgængelig fra slutningen af november 2015 til en vejledende udsalgspris på 27.500 kr.

1 Blandt digitale kameraer pr. oktober 2015. Baseret på Sony-undersøgelser

2 Udvidet ISO 50 - 102400 er kun tilgængeligt ved stillbilleder

Sony udvikler og leverer produkter inden for lyd, video, kommunikation og informationsteknologi til forbrugere og professionelle. Med en unik global position er Sony en førende pioner indenfor elektronik- og underholdningsindustrien med særlig fokus på musik, foto og spil. Sony leverede i regnskabsåret 2014 et resultat på godt 68 milliarder dollars. Læs mere om Sony på sony.net og om Sony Danmark på sony.dk.